Blogging med WordPress-app

Jeg har flere gange oplevet, at jeg fik en idé – en tanke, jeg havde lyst til at dele med mine bloglæsere.

Men cirka lige så mange gange har jeg ikke lige været ved min computer med mulighed for at logge på min blog.

Det er der heldigvis råd for. Der findes nemlig en applikation – en WordPress-app – som kan bruges på iPhone og vist også på Android-telefoner.

 

Wordpress-app

Først finder du applikationen inde i App-Store. Den er gratis.
Tilføj din blog via app'en

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du tilføjer din blog, når du har installeret app’en. Du kan tilføje en blog, som kører via dit eget domæne eller en WordPress-hosted blog.

Sådan ser det ud i din WP-app

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når du har fået tilføjet din blog, kan du se en oversigt over dine indlæg – Posts – og dine sider – Pages. Derudover mulighed for at se kommentarer og statistik. Hvis du har markøren til at stå på “Posts-fanen”, klikker du blot på “skrive-symbolet” øverst oppe. Vupti er du i gang med at blogge.

MEN – for der er selvfølgelig et men …

For at du kan få det til at virke, skal du klikke dig ind på følgende:

http://ditdomænenavn/wp-admin/options-writing.php og aktivere XML-RPC-servicen. Det lyder teknisk. Det er det ikke. Det er blot et flueben, du skal sætte.

Og desværre ser det ikke ud til, at du kan udfylde de vigtige meta-beskrivelser i forhold til SEO, når du blogger via telefonen. Men … hvis din trang til at blogge overstiger din iver efter SEO, så betyder det ikke nødvendigvis så meget. Altså forstå mig ret; SEO er vigtig. Men dit indhold er vigtigst.

Tester blogging fra iPhone

Jeg er i gang med et forsøg – muligheden for at blogge via iPhone.

Med en WordPress-app kan det lade sig gøre. Følg med senere i dag, hvor jeg viser dig præcis, hvad der skal til.

MOJO Kommunikation – et full service-bureau

Et netværk af eksperter – byens bedste reklamebureau

MOJO Kommunikation er din effektive og kreative sparringspartner, når det handler om at skabe synlighed, der får dig til at brænde igennem. Nogenlunde sådan plejer jeg at karakterisere mit firma, hvor jeg selv primært arbejder med tekstforfatning, PR-aktiviteter og kommunikation både offline og online. Kort sagt er MOJO Kommunikation en slags reklamebureau.

Skil dig ud fra mængden | Skab synlighed med sparring fra MOJO Kommunikation

Det hænder, at jeg møder mennesker, som ikke forstår, hvordan jeg ene kvinde kan tilbyde alt fra grafiske løsninger over marketingstrategier til tekstforfatning.

Lad mig lige så en ting helt fast: Jeg kan levere ydelsen til dig. Men jeg udfører ikke opgaverne alene. MOJO Kommunikation samarbejder med et stort netværk af fag-eksperter. Det betyder, at jeg til hver enkelt opgave indkalder lige præcis den ekspert, som kan løse din opgave bedst muligt.

Det giver en stor fleksibilitet både for dig og for mig. Du betaler får det, du får og ikke mere. Jeg har ikke en grafisk designer på min lønningsliste – derfor minimerer jeg mine udgifter og betaler udelukkende for de ydelser, jeg køber ind.

Optimering af omkostninger – fleksibelt reklamebureau med lave omkostninger

Fremtidens arbejdsmarked vil i langt højere grad, tror jeg, være opbygget af mikrovirksomheder, der finder sammen i større netværk. På den måde opnås den fleksibilitet og optimering på omkostninger, som alle er på udkig efter.

Så næste gang du har en reklamekampagne, du skal have sendt ud over stepperne – næste gang du mangler sparring på, hvordan du bedst muligt får skabt tv-reklamer, reklamefotos, marketingstrategi eller direct mail-kampagner – for blot at nævne nogle få – så behøver du blot ringe et sted hen. MOJO Kommunikation er et full service-bureau uden det store bureaus høje omkostningsniveau. Hos MOJO Kommunikation får du kompetent rådgivning, høj faglighed og fleksibilitet i alle led.

 

Afsløring: Sådan får du succes som blogger

Blog – og få succes online. Det lyder nemt. Men det er det ikke!

Du skriver det ene blogindlæg efter det andet. Du er ekspert inden for dit fag, og du har en masse at byde på. Det fortæller du godt og ofte på din blog. Som professionel blogger – altså én der blogger som del af din markedsføring – er det desværre bare ikke nok at være god til at blogge. Du får ikke succes som blogger bare fordi, du skaber noget godt indhold.

 

Hvordan får du så succes som blogger? Jeg ved præcis, hvad der skal til. Og du vil blive overrasket. Formlen for succesfuld blogging:

Indhold + markedsføring + ? = Succes

 

Den tredje ingrediens er mindst lige så vigtig som godt indhold og fin markedsføring.

En forfatter som Sara Blædel har stor succes. Hun skriver den ene krimi efter den anden og er i dag en bestseller-forfatter. Hendes publikum køber bøgerne i stor stil. Fordi de kender hende. Det er nemmest at skrive en bestseller-bog, når du allerede er en kendt forfatter.

Det samme gør sig gældende for dig, der vil blogge. Du får størst succes, når dit publikum kender dig.

Den hemmelige ingrediens i succes-formlen er RELATIONER.

Succesfuld blogging: Hvor mange kender dig?

Det nytter ikke noget, at du kender en masse mennesker, har styr på de fede blogs, gode inspirationskilder og så videre, hvis der ikke er nogen, der kender dig. NETVÆRK handler altså om, hvor mange mennesker der kender dig, og ikke hvor mange du kender.

RELATIONER er afgørende for din succes som blogger.

Søgemaskinen Google bliver rigtig begejstret for dig, når der er andre, der kender dig og henviser til dig. Jo flere der besøger dit site, jo flere der sender links ind på din blog – jo mere begejstret bliver Google for din blog. I det øjeblik du får et link, fra en af de sider, som Google tillægger stor værdi, vil du kunne se det i dine egne SEO-resultater.

Hvis der ikke er mange, der kender dig, er der ikke mange, der vil markedsføre dine blogindlæg på Facebook og Twitter. Hvis der er mange, der kender dig og har tillid til dig, vil der være flere, der linker til din blog via sociale medier som Twitter og Facebook. Men uden gode relationer mister du muligheden for viral effekt.

Men fortvivl ikke. Jeg ved præcis, hvordan du har det: Du skriver indlæg på indlæg. Men har ingen trafik på din blog. Jeg har prøvet det. Da jeg begyndte at blogge, anede jeg ikke, at der skulle markedsføring og relationer til for at få succes. Det har været nedslående for mig at se på min Google Analytics, for antallet af besøgende var så lavt, at det nærmest ikke kunne ses i statistikprogrammet.

I dag er situationen en anden: Jeg har trafik på mit website. Antallet af kommentarer er ikke imponerende. Men det betyder ikke noget. Det, der betyder noget, er, at jeg har trafik på min blog – og at læserne på min blog får indfriet deres forventninger, at min blog hjælper mig i min søgemaskineoptimering og i min markedsføring.Og det gør min blog. Fordi mit netværk er stort, og fordi flere og flere mennesker kender mig.

Genveje til succesfuld blogging

Det tager tid at opbygge et godt NETVÆRK og nogle stærke RELATIONER til “de rigtige personer”. Men der er nogle genveje, du med fordel kan benytte.

  1. Skab forbindelser til personer, som allerede har et stort publikum – enten mange læsere på deres nyhedsbrev, mange følgere på Twitter eller en stor fanbase på Facebook. De personer skal kende dig – og de skal kunne lide dig. De skal i bund og grund synes, at du er så interessant, at de har lyst til at fortælle om dig til deres publikum.
  2. Skab fantastisk indhold på din blog. Content is King har længe været devisen inden for blogging. Og det gælder stadig. Få dine forbindelser – altså de personer, som har et stort publikum – til at dele dit indhold. Overvej hvad du kan skrive om, som de personer kunne have lyst til at fortælle videre til deres publikum. Når du har skrevet dit blogindlæg, skal du spørge en af de personer, du har skabt relation til, om vedkommende vil dele dit indlæg online. De fleste vil gerne dele dit indhold, hvis de kender dig og har tillid til dit indhold.
  3. Få dine bloglæsere med over på dit nyhedsbrev. Hvis du udgiver et nyhedsbrev, er det en god idé at konvertere dine bloglæsere til abonnenter på dit nyhedsbrev. Giv dem eksempelvis en gratis gave, når de melder sig til dit nyhedsbrev. Det øger dit publikum – du får flere relationer. Flere begynder at kende dig. Og det er jo det, du gerne vil have til at ske …
Gæsteblogging har jeg skrevet om tidligere. Det er et vigtigt begreb i jagten på at skabe gode RELATIONER, som kan gøre din blog succesfuld. Hvis du får mulighed for at skrive et blogindlæg hos en af de velbesøgte bloggere, har du mulighed for at hente meget trafik over på din blog. Det vigtigste i den forbindelse er, at du planlægger indholdet på din blog sådan,at det hænger sammen med dit gæsteblogindlæg.

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du jævnligt gode tips og tricks om blandt andet blogging.

Når du tilmelder dig, får du tilsendt en gratis guide til enkel og budgetvenlig markedsføring. Du får 13 sider med mine tips til, hvor du skal lægge dine kræfter med din markedsføring. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig mit nyhedsbrev. Og du kan være helt rolig; jeg udleverer ikke din mailadresse til nogen!

JA TAK – jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra MOJO Kommunikation.


 

Tør du invitere andre inden for – og går du gerne på besøg?

Gæsteblogging er et godt værktøj til at skaffe flere læsere til din blog, øge trafikken til dit website og optimere dine indgående link.

Du har garanteret set det massevis af gange på de blogs, du læser: Gæstebloggerne. De personer, der er særligt inviterede til at skrive et indlæg på en blog. Gæsteblogging er en rigtig god idé for dig, der vil skabe trafik til din blog.

Gæsteblogging kan fungere på forskellig vis:

  • Du kan invitere én fag-specialist til at skrive et indlæg til din blog – et gæsteblog-indlæg.
  • Du kan skrive et indlæg til en anden blog – du er gæstebloggeren.

Men hvorfor overhovedet overveje gæsteblogging?

Hvis nu din egen blog først lige er sendt ud over rampen, er du i den situation, at du har brug for læsere. De kommer ikke af sig selv. Nogen skal vide, at du er der ude i blog-land. Hvis du skriver et gæsteblog-indlæg på en velbesøgt blog, skaber du opmærksomhed omkring din egen blog.

Det kan også skabe trafik, hvis du får mennesker med et stort netværk til at skrive på din blog. Altså hvis du får gæstebloggeren til at reklamere for sit indlæg på din blog.

Så en god grund til at gæsteblogge er øget trafik til dit website – større synlighed på din blog.

En anden fordel ved gæsteblogging er, at du får flere indgående links til dit website. Det er lidt teknisk og lidt kringlet at forstå, hvis du er en ikke-tekniknørd som mig. Men Google er begejstret, hvis vores websites har fornøjelsen af, at andre websites linker til os. Når jeg linker til dit website, får du et indgående link fra mig. Hvis du linker til en, har du et udgående link.

Gæsteblogging

Hvordan kommer du i gang med at gæsteblogge?

Det er klart, at du ikke bliver inviteret ind i varmen hos nogle af landets største blogs, hvis bloggeren ikke kender dig. Du skal derfor sørge for, at dit netværk er i orden. Du skal ikke bare kende en masse mennesker. De rigtige mennesker skal kende dig. I det øjeblik du har skabt tillid mellem dig og den kendte blogger, er det nemmere at få mulighed for at skrive et gæsteblog-indlæg.

Omvendt hvis du gerne vil have en fag-specialist til at skrive på din blog, skal du have vedkommende til at tro på, at din blog er værd at skrive på. Jeg har selv haft gæstebloggere på min blog flere gange. Kontakten til gæstebloggerne har jeg skabt ved ganske enkelt at spørge. Endnu har jeg ikke fået et nej, for sagen er jo den, at langt de fleste er taknemmelige for at blive spurgt.

 

 

 

Detailhandlen – brug Facebook til instore-aktiviteter

Detailhandlen skal overleve på oplevelser. Om det er kædebutikker eller specialbutikker gælder det, at der skal være en række instore-aktiviteter, som tilføjer forbrugerne en ekstra dimension.
Butikken skal være lækker online og offline

Facebook er genial til at skabe opmærksomhed omkring aktiviteter ude i den fysiske butik.

 

Hvis din butik har cup-cake-konkurrence eller en fabelagtig udstilling af malerier, er det oplagt at udnytte Facebook til at få spredt eventen til flest mulige mennesker.

 

Hvis din kædebutik holder en konkurrence i butikken, hvor der lørdag formiddag kæmpes om at dekorere de flotteste cup-cakes, skal butikken i tiden op til konkurrencen skabe forventninger på Facebook; fortælle historier om cup-cakes og invitere brugerne til at oploade billeder af cup-cakes.

Konkurrencen i butikken kan oprettes som en begivenhed på Facebook. Ikke fordi tilmelding er nødvendig, men fordi at det er med til at øge den virale effekt på Facebook. Hver gang en tilmelder sig begivenheden på Facebook, bliver personens netværk opmærksom på dette i det såkaldte newsfeed. Dermed opnår butikken, at mange får øje på eventen.

 

Det handler om hele tiden at tænke i sammenhæng mellem det, der sker i butikken og Facebook. Du skal have dine kunder – altså fans på Facebook – til at tale om dig. Du skal have Facebook-fans til at dele dine statusopdateringer, billeder og videoer med deres venner. På den måde får du skabt en viraleffekt og kan opnå stor synlighed.

Forestil dig, at du i din butik har fire tableuer sat op, som er fire forskellige dekorationer – det kunne være måder at dække bord på. Tag et billede af hver borddækning og læg det på Facebook. Lad dine kunder på Facebook vurdere, hvilken borddækning, de bedst kan lide. Ingen præmie – bare en temperaturmåling, som giver dig synlighed.

 

Detailhandlen – markedsføring af kædebutikker

Oplevelser trækker kunder til

Det er  ingen hemmelighed, at jeg er optaget af, hvordan detailhandlen fungerer – hvordan den fysiske butik kan skabe oplevelser, som trækker kunderne ind fra gaden. Jeg gør mig mange tanker om det ene og det andet i den forbindelse.
Sociale medier for kædebutikker
Dette indlæg skal det handle om markedsføring på sociale medier:

hvordan kædebutikker kan udnytte mulighederne på sociale medier uden at komme i klinch med kædens overordnede markedsføring.

Kædebutikker har en overordnet, fastlagt marketingplan, som er med til at brande kæden – og gøre opmærksom på ugens tilbud osv. Men den enkelte butik kan med fordel selv benytte sig af markedsføring via sociale medier; Facebook eksempelvis.

Hvis en kædebutik opretter en side på Facebook, bør butikken være omhyggelig med at vælge et sidenavn, som ikke konflikter med kædens overordnede side (hvis der er en – og er der ikke det, så ring til kædekontoret og bed dem få fingeren ud …. ).

Vær opmærksom på at Facebook-sider er søgbare både på Facebook og uden for Facebook. Det er godt for dig, fordi din butik får mere synlighed i søgemaskinerne.

Den enkelte butik kan bruge sociale medier – Facebook – til at skabe et community omkring butikken. Tag udgangspunkt i det lokale og det nære og dyrk det på Facebook. Skab en hyggelig stemning, som brugerne på Facebook kan identificere sig med – og som giver dem lyst til at komme ind i butikken. Den oplevelse, der skal trække kunderne ind i din butik, begynder altså i det tilfælde allerede på Facebook. Skab et virtuelt rum, som dine nuværende og kommende kunder, gerne vil være en del af. Gør dem til noget specielt – involver dem og giv dem lidt af dig selv. Tag dem med “behind the scenes”, tag dem med på råd, når du skal købe ind og lignende. Mulighederne er mange. Det er ikke gratis at få en Facebook-side til at fungere. Det kræver en indsats, men det er på trods af det budget-venligt for langt de fleste.

 

Ønsker du mere inspiration og gode råd til, hvordan du skaber budgetvenlig markedsføring? Meld dig til mit nyhedsbrev og få nyt leveret direkte i din indbakke.

JA TAK – jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra MOJO Kommunikation.




 

Du er også meget velkommen til at følge med på min Facebook-side.

 

 

Er du bange for det blanke blog-indlæg?

Du kender det sikkert – du vil så gerne i gang med at blogge, men du har svært ved at overskue, hvordan du finder ud af, hvad du skal blogge om. Du er nervøs ved tanken om at skulle udfylde en blog med lækre indlæg dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år. Men bare rolig. Du skal ikke være bange for det blanke blog-indlæg, for der er gode metoder til hele tiden at sikre, at du har ideer til, hvad du kan skrive om på din blog.

 

Ideer til blog-indlæg: Sæt dig i kundernes sted

Når du skal skrive indlæg til din business-blog, er det væsentligste udgangspunkt, at du sætter dig i dine kunders sted: Hvad ønsker dine kunder at læse om. Prøv at tænke over, hvilke spørgsmål dine kunder typisk stiller dig – måske er der her basis for et blog-indlæg?

Et godt råd er, at din blog ikke nødvendigvis skal vise, hvad du kan – men hvilken værdi du kan skabe for dine kunder. Nogle af de mest læste indlæg på min blog har været indlæg, som har taget udgangspunkt i en problemstilling, mine læsere har haft.

Det er eksempelvis indlægget fra efteråret, hvor jeg skrev om det nye Facebook anno efteråret 2011.

 

Ideer til blog-indlæg: Kig i kalenderen

Tag din kalender frem og sæt ideerne til din blog i system. Du kan få ideer til blog-indlæg ved at se på årstiderne, højtiderne og helligdage. Er der noget særligt omkring dit produkt, jeg skal være opmærksom på om sommeren? Hvis du er kosmetolog og vil skrive blog, er det jo oplagt op til sommeren at skrive om brug af solcreme og hudpleje tilpasset sol og varme.

Jeg brugte traditionen omkring Mortens Aften til at skrive et indlæg, som flere læsere var begejstrede for.

Tag dine bloglæsere med bag skærmen

Sådan ser det ud, når jeg er i gang med at blogge hjemme fra spisebordet ... dagens avis er i nærheden, for den er netop læst.

Ideer til blog-indlæg: Tag læserne med bag om

Blog-læsere – altså dine kunder og dine potentielle kunder – vil gerne se, hvad der sker i dit firma-liv. Det kan være, at du blogger ud fra et øjebliksbillede af dit kontor eller din butik. Det kan også være, at du har haft en helt særlig oplevelse i dit privatliv, som du kan spinde en ende over ift. dit firma. Som udgangspunkt skal du ikke være privat på din business-blog. Men vær meget gerne personlig. Vi kan alle bedst lide at vide, hvem vi er på besøg hos.

 

Hvis du vil have flere gode råd fra MOJO Kommunikation, er du meget velkommen til at følge med på Facebook-siden.

 

Hjælp til blogging på Facebook

Hvis du er i gang med at blogge – eller hvis du overvejer at gå i gang, kan du garanteret få meget ud af at være med i Blog Lab på Facebook. Blog Lab er en gruppe – ikke kommerciel – som er et sted for deling af viden omkring blogging. Her kan du stille spørgsmål og få hjælp – her kan du dele dine erfaringer og høre, hvad andre bloggere tænker.

Blog Lab er administreret af Lisbeth Scharling, Mathilda Froberg og jeg selv. Alle bloggere er velkomne til at deltage. Også bloggere som endnu ikke er kommet helt i gang med deres blog. Hjælp til selvhjælp og vidensdeling er grundlaget for Blog Lab.

Kom og vær med i et fantastisk fællesskab! Det er både gratis og uforpligtende!

Blog og få succes online

Hvis du vil vide mere om blogging, kan du med fordel downloade den gratis ebog Blog – og få succes online.

 

Blog dig til mere trafik på dit website

Blogging er for dig, der vil have mere trafik på dit website. En blog er for dig, som gerne vil tiltrække flere potentielle kunder online.

Jeg kan give dig én god grund til at blogge: Du får mere trafik på dit website. Og når der kommer flere folk til, er der større sandsynlighed for, at du sælger mere, du bliver mere kendt og får større opmærksomhed.

HubSpot , som består af nogle kloge amerikanere, har tidligere analyseret sig frem til, at virksomheder, der skriver blog, får 55 procent flere besøgende på deres hjemmeside.

Og jeg kan sige dig, at det er helt korrekt. Nogle af mine mest læste indlæg har sendt trafik ind på bloggen fra nær og fjern. Bloggen har betydet, at jeg har fået henvendelser fra kommende kunder, flere tilmeldinger til mit nyhedsbrev og flere fans på Facebook. Min blog har været med til at etablere mig som specialist inden for kommunikation – PR & markedsføring.

Du kan også lære at blogge. Et godt sted at begynde hvis du er i overvejelser om, hvordan du kommer i gang med at skrive blog, er lige her, hvor du får adgang til en GRATIS ebog: Blog – og få succes online.

E-bogen der giver DIG lyst til at blogge NU.

HVORFOR? Fordi bogen er spækket med fængende, konkrete og lettilgængelige råd og tips om såvel indhold som dét praktiske omkring dét at blogge.

Indholdet er tydeligvis gennemarbejdet og baseret på meget erfarne kompetencer – anbefaler på det varmeste, men advarer samtidig om, at du ikke slipper e-bogen, før du rammer sidste side.

Glæder mig til at møde en masse ny-udklækkede bloggere – for der bliver mange der simpelthen ikke kan lade være.
Mange hilsner

Janne Schmidt Nielsen, Den Skaeve Vinkel,
www.facebook.com/DenSKaeveVinkel.dk

Monica Jørgensen
MOJO Kommunikation
v/Monica Jørgensen
Tlf.: 61609585
Send mig en mail

SÅDAN - Succesfuld Synlighed

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få GRATIS guiden

SÅDAN! Succesfuld Synlighed.


Overskuelig guide til enkel og budgetvenlig markedsføring. Tilmelder du dig i dag, får du adgang til guiden i morgen.
* = Obligatorisk felt

Følg med på Facebook

Blog og få succes online

Blog og få succes online Gratis ebog til dig. Med gode råd fra et udpluk af nogle af Danmarks bedste bloggere.